30 DAGES PRØVE
Gratis returret på alle møbler
Prøv dit møbel derhjemme
Et møbel skal prøves i dit eget hjem – i dit lys, ved siden af dine andre møbler og i dit tempo. Derfor får du 30 dage til at beslutte dig. Er du ikke helt tilfreds, henter vi møblet gratis og betaler dig alle penge retur.
Sådan fungerer det
- Prøv møblet derhjemme. Du har 30 dage fra den dag, du modtager din vare, til at mærke efter, om den passer til dit hjem.
- Giv os besked. Fortryder du, så skriv til os på info@zouthland.dk inden for de 30 dage med dit ordrenummer og de varer, du vil returnere.
- Pak varen. Pak varen forsvarligt i den originale emballage. Den skal være klar senest 14 dage efter, du har givet os besked.
- Vi henter den gratis. Vores transportør kontakter dig og aftaler en dag. Stil varen ud til kantstenen på afhentningsdagen.
- Pengene tilbage. Når vi har modtaget og gennemgået varen, betaler vi beløbet tilbage senest 14 dage efter.
Returretten gælder for hver vare for sig: leveres din ordre i flere dele, har du 30 dage fra den dag, du modtager den enkelte vare.
Hvad må jeg med møblet i prøveperioden?
Du må gerne pakke møblet ud, sætte dig i det og se, hvordan det passer ind. Det må dog ikke tages i egentlig brug og der må ikke være afmærkninger, hår, lugt, slid eller lignende.
Gem den originale emballage, indtil du har besluttet dig. Det gælder også, hvis du har valgt levering med montering, hvor vi ellers tager emballagen med.
- Opdager du en skade, så kontakt os hurtigst muligt med billeder: inden for 24 timer ved synlige skader ved leveringen og inden for 48 timer ved skader, du finder efter udpakningen.
Betingelser for returnering
- Varen skal være pakket forsvarligt i den originale emballage.
- Varen skal stå ved kantstenen på den aftalte afhentningsdag. Chaufføren bærer ikke varen ud fra boligen og skiller den ikke ad – medmindre du har aftalt udbæring med os.
- Varen må ikke have tydelige tegn på brug. Er den brugt, ikke pakket i den originale emballage, eller er varen eller emballagen beskadiget, trækker vi et beløb fra, der svarer til værdiforringelsen.
Du har ansvaret for, at varen er pakket forsvarligt. Skader, der opstår under returtransporten, fordi varen ikke var forsvarligt pakket, regnes som en værdiforringelse.
Hvad koster det at returnere?
| Afhentning ved kantstenen | Gratis |
| Afhentning inde i boligen (udbæring) | 500 kr. – trækkes fra det beløb, du får tilbage |
| Ny afhentning, hvis varen ikke var klar på den aftalte dag | Omkostningerne ved den nye afhentning |
Hvad får jeg tilbage?
Du får det beløb tilbage, du har betalt for de returnerede varer inkl. leveringen svarende til vores billigste leveringsform (levering til kantsten).
- Ekstraydelser ved leveringen refunderes ikke – fx indbæring, montering og bortskaffelse af emballage.
- Gebyrer refunderes ikke – fx opbevaringsgebyr ved udskudt levering.
- Har du fået en procentvis rabat, er den trukket fra i det beløb, du får tilbage. Returnerer du en del af ordren, og gælder en rabat ikke længere for det, du beholder, modregnes rabatten.
- Returnerer du kun en del af ordren, refunderes leveringen ikke, hvis den også var blevet opkrævet for de varer, du beholder.
Pengene betales tilbage med den betalingsmetode, du brugte ved købet. Afhængigt af din kortudbyder kan der gå op til 10 hverdage, før beløbet står på din konto.
Gælder det også bestillingsvarer?
Ja! Varer, der produceres til dig, kan også returneres gratis inden for 30 dage fra den dag, du modtager dem – på samme vilkår og uden gebyr. Indtil ordren er sendt fra vores lager, kan du annullere den uden gebyr og få hele beløbet tilbage.
Det gælder ikke for
- Tilkøbte ydelser ved leveringen, fx indbæring, montering, bortskaffelse og levering i et bestemt tidsrum.
- Gebyrer, fx opbevaringsgebyr eller gebyr for en ny levering.
- Varer købt i vores outlet.
- Erhvervskøb (B2B).
Har du spørgsmål?
Skriv til os på info@zouthland.dk eller ring på +45 21 99 00 23, så hjælper vi dig.
Det fulde regelsæt står i vores handelsbetingelser under “Fortrydelsesret”.